fredag den 29. januar 2010

Wow et sindssygt vejr !!!

Hunden skulle ud og tisse for en lille time siden så jeg tænkte, hey, vi smutter da lige over på skolen for at lege lidt uden snor..
Men WOW et chok jeg fik da jeg åbnede opgangsdøren - der var jo VOLD meget sne !! Det fygede helt vildt og jeg kunne ikke se mange meter frem.. Skide flot, men også lidt uhyggeligt at der pludselig var så hvidt igen !!

Prøv lige at se (ja ja, kameraet er stadig klistret fast til min hånd - håber I syns det bare lidt underholdende,hihi) :





Hunden synes i hvert fald det var skide skægt - han tonsede rundt, rullede i sneen, og kom glad løbende hen til mig; "Kom nu moar - du skal være med "

Orange County it is

Ja efter mange overvejelser blev min morgen-serie valgt - Orange County. Og jeg fortryder IKKE ! Hold kæft den er go !

Så nu ved I hvad jeg sidder og lurer hver morgen,hihi..

Tanker fra imorges

Da jeg havde afleveret datteren hos dagplejeren og var på vej tilbage af stien, stod der på "toppen" den flotteste mørke mand med en lille gruppe børn. "Toke løber først, for han er lidt træt idag" sagde manden. Årh.. Det da lidt sødt !
"1, 2, 3 GO !" - så måtte de andre børn løbe ned af bakken. Og da jeg passerede manden og han smilede, sagde "godmorgen" og bare duftede rigtig godt, smeltede jeg altså en smule...

torsdag den 28. januar 2010

Jeg leger - vandrende billeder

Min far har lånt mig hans lille digital kamera, og jeg må indrømme at jeg er in love.. Nøj hvor jeg synes det er sjovt !

Derfor legede jeg en leg da jeg gik hjem fra Gentofte.
Reglerne er meget simple;

Jeg må kun tage billeder imens jeg går.
Jeg må stoppe op og fokusere i max 5 sekunder hvis jeg skal tage et billede af noget..
Jeg må ikke tjekke billederne før jeg kommer hjem.

Ej, måske lyder det helt åndssvagt, men det var skægt, og det fik en lang gåtur til at være rigtig hyggelig - jeg frøs ikke engang !

Her er et par eksempler :












Oki det var måske mere end "et par eksempler", men jeg synes bare der var så mange fine I skulle se ;-)

Det første kæresten sagde da jeg viste ham billederne var; "Kedede du dig skat?" Øh NEJ! Det var jo lige præcis det jeg IKKE gjorde. Jeg gik bare i min egen lille verden og hyggede mig..
Røg et par smøger og nød at gå og kigge på den flotte sne..
       Det var en dejlig tur som jeg håber jeg snart skal gentage :-)

Snetur i Gentofte

Igår aftes smuttede jeg hjem til Julia og Nala i Gentofte.
Det var en super hyggeligt og da jeg skulle hjem fulgte de mig halvvejs :-)








Smukke Nala














Ja vi er pakket godt ind ;-)







Tak søde, for en rigtig hyggelig aften (som altid), og tak fordi I fulgte mig noget af vejen hjem - den er sgu lang at gå alene,hehe..

Mit nye hår

Ja sådan ser jeg så ud nu :


Hvad siger I til det? :-)

onsdag den 27. januar 2010

Tør jeg ?!?

Klokken 12 skal jeg til frisøren.. Og det kunne sagtens være en helt stille og rolig, almindelig hverdags-agtig ting.. Men det er det ikke! For hver gang jeg går til frisøren skal der ske noget nyt!!

Og denne gang jeg har (vist nok) besluttet mig for denne frisure:


Jeg har længe haft lyst til at få kort hår, men hver gang har kæresten overtalt mig til at lade være..
Da jeg så fandt denne frisure tænkte jeg at så måtte vi da begge to være glade. Den er kort, men alligevel ikke SÅ kort..

Men nu er jeg så bare nervøs..
Selvom jeg oprettede en debat på Trendsales hvor jeg spurgte om det ville klæde mig, og alle svarede ja, så er jeg stadig nervøs.. Hvad nu hvis det blir vildt grimt?
Hvad nu hvis frisøren slet ikke forstår hvad jeg beder om?
Hvad nu hvis kæresten dør af grin ?

ARGH!!!!

mandag den 25. januar 2010

Bye Bye Bom

Ja imorges så jeg sidste afsnit af Strisser på Samsø.. Øv.. Det var nu lidt hyggeligt at sidde og små-savle lidt over Lars Bom hver morgen,hihi..

Nu er spørgsmålet så bare hvilken serie jeg nu skal gå igang med.. Hmm..

Jeg har disse muligheder:

Orange County
McLeods Døtre
Newlyweds

Jeg har allerede set Nikolaj og Julie, Nynne, Rejseholdet, sæson 1-3 af Desperate Housewives, Gilmore Girls, Sex and the City (utallige gange!!), Kongen af Queens og Lost..

Nå, men for lige at snakke lidt mere om strisseren, så synes jeg godt nok det var en fesen slutning! Jeg vil vide mere !! Blev strisser og Ulla gift ? Hvordan blev Cille da hun blev "rigtig" teenager ? ARGH, hader når serien slutter for brat! Jeg føler jeg er gået glip af en heeeeelt masse.. Men der er jo bare ikke mere historie... Suk..

Morgen(u)hygge

Så er jeg klar til mit lille morgen-ritual.
Morgenmad og den frække strisser ;-)

Og fordi jeg har talt så meget med Anja om blødkogte æg og æggebægre, fik jeg sådan lyst til det hertil morgen ;-)

Og Anja, her kan du så se et af de meget fine æggebægre,hihi..




















Kan I have en rigtig god dag allesammen ;-)

Idag har jeg nemlig travlt..!

søndag den 24. januar 2010

Akrostikon digte

Som jeg også skrev igår da jeg lå og flød i sengen uden internet ;-)

Selvlysende lyde der lurer om hjørnet
En ung kvinde der vandrer
Langsomt men sikkert stikker tågen af
Ingen kan overgå hende
Nogle skyer forsvinder
Alting er hendes liv


Nu nærmer natten sig
Alt ryger af
Tankerne flyver tilbage
Troen på alt kommer retur
Øjnene løber i vand
Jeg må sove nu


Barndommens gade får man lyst til at sige !
Underlige spændinger og glædesperler hvirvler rundt..
Derude, i midten af vinduet, tårner det sig frem
Det som får en betydning
I resten af mit liv
Natten føles underligt stille, kun lidt rensning af skinner i det fjerne
Græsset må snart dukke frem fra sneen
En sommer er tiltrængt

Sange blir skrålet og klappet
Tiden er en anden end den var
 
Hvis I ikke ved hvad akrostikon digte er for noget fis, så er det digte hvis første bogstav i hver linie, danner et ord... :-)

Farmands fødselsdagskage

Kagen blev lavet på under 1time, og det kunne ses og mærkes på indholdet,hihi. Men den smagte fantastisk og vakte stor glæde :-)


Bundende havde jeg ikke tid til at bage selv desværre, så det blev købe-bunde, men fyldet blev hjemmelavet jordbær-mousse og chokolade-mousse.. MUMS ;-)

Dagens outfit

- til farmands fødselsdag. som by the way var rigtig hyggeligt :-)



















dam da di da dam

Skrevet igår (uden internet), men blir postet nu:

Jeg er lige kommet hjem fra veninden i Høje Gladsaxe, hvis kæreste kom hjem, og så
"var det jo koldt udenfor".. Så off we go med mig ;-)
Gal en kulde der mødte mig udenfor ! De første 10min frøs jeg så meget at jeg begyndte at
overveje om mine øre og hænder kunne holde til det. Brr.. Da jeg så endelig havde fået varmen
(på cyklen), steg jeg af for at ryge en smøg..
Turen derfra gik dejlig nemt.. Kulden var bare behagelig, men skærende. Forfriskende.. Det var
rart at få renset tankerne på denne cykeltur..

Åh, håber ikke jeg bliver for personlig, eller for filosofisk, men jeg har åbenbart brug for at
skrive.. Jeg ville ønske at jeg kunne finde en måde at tjene på det, på.. Jeg elsker det jo!
Måske jeg skulle forsøge at gå igang med "bog-skrivningen" igen.. Har så mange kladder liggende
jeg for eksempel kunne starte med at redigere i.. Måske der ligger guldkorn?!
Nu vil jeg ryge en smøg.. Jeg har lyst til at ryge mens jeg skriver,
men det går ikke, eftersom jeg sidder i sengen. Kasper har hi-jacket sofaen,
så jeg er forvist herover til, hehe. Heldigvis sker det sjældent, så det
helt okay :-)
Men jeg glæder mig nu rigtig meget til mit næste DIY projekt - det blir
nemlig et lille hyggested ude i køkkenet. Min egen lille oase. Hvor jeg
kan sidde med min computer, min kaffe, og mine smøger - blir skønt :-)
Men først og fremmest prøver jeg at finde en skammel der er høj nok, men
lille nok, eftersom der ikke er ret meget plads.. Det er ikke nemt.
Så snart den er indenfor dørene, arbejder jeg mig udaf, og finder ud af
hvad der passer sammen.

Jeg har enormt lyst til at indrette og gøre ting og sager.. her er desværre
bare ikke så mange muligheder føler jeg.. Jeg kan jo ikke blive med at finde
små oaser,hihi..


Men måske jeg skulle overveje sådan noget her job-mæssigt.. På den ene eller den anden måde..
Måske job-coachen kan guide mig videre.. Nu må vi jo se, hun har ikke engang ringet endnu!

Herude i køkkenet står lidt opvask som jeg ikke nåede inden jeg gik idag.. Det må blive imorgen
eller på mandag.. Mandag blir dog en travl dag, for jeg skal på posthuset, jeg skal handle,
og så blir jeg nødt til at tjekke den badedragt veninde snakkede om.
Det skulle være en eller anden mirakel badedragt i Femilet i Lyngby - måske den er på udsalg?!

Nå det her blev en rigtig lang smøre, og gad vide om I overhovedet er nået helt herned til!?
Hvis I er, så giv lige et praj ;-)

fredag den 22. januar 2010

Riverdance i Forum

Hold da helt op! Det var godt  nok en vild oplevelse!

De første 10 min var jeg konstant ved at fnise, deres ben så simpelthen så sjove ud live !! Men derefter var jeg bare fanget! De var virkelig dygtige, og scenen var flot!


Jeg var derinde med min mor og lillebror (dejligt selskab) og vi startede med at spise på Kong Gulerod - nøj det var god mad :-)

Og så gik vi ellers hen til Forum ca 18.45, og dørene åbnede kl 19, så det var jo perfekt.

Skøn skøn aften, og bliver nødt til at takke min mor for at have givet mig den oplevelse :-)

torsdag den 21. januar 2010

Blog leg



Jeg er for første gang, blevet tagget i en blogleg - wee :-)
Tak til Anja for det :-)

Bloglegen handler om at man udfra nedenstående ord, skriver et eller andet:


Blomst: Jeg elsker blomster! Men.. Jeg er ikke ret god til at passe på dem, så derfor har jeg udelukkende nogen som kan klare sig (stort set) uden min hjælp, hehe.. Fx min elskede Aloe Vera plante!
Ellers er Solsikke min ultimative yndlingsblomst! Kan huske, da jeg var barn, at mine forældre altid havde de største solsikker ude i haven - nøøøj de var flotte!

Mad: Jeg elsker mad ! Men endnu mere, så elsker jeg at lave det! Og jeg nyder at bruge timevis i køkkenet og experimentere med forskellige ingredienser!
Dog er min favorit (siden jeg var barn) stadig stegt flæsk med persillesovs og kartofler ;-)

Bøger: Jeg læser generalt rigtig mange bøger, og har egentlig ikke lyst til at fremhæve nogle bestemte, for jeg læser mange forskellige genre.


Tøj: Well min garderobe har altid været præget af "farven" sort. Men indenfor det sidste års tid har der efterhånden sneget sig en masse farver ind - alle farver, og jeg er vild med det!
Jeg følger bestemt ikke moden (ikke bevidst i hvert fald), men iklæder mig det som jeg har det godt i !


Sko: Jeg har et par Baby Phat sneaks som jeg æææælsker, men ellers så er jeg hooked på stiletter og støvler !! Og har en heeel del,hehe..

Bagværk: Bagning er også en af mine passioner, for der kan jeg være kreativ og igen bare nyde at stå og hygge mig i køkkenet! Hvis jeg selv skal vælge nogle favoritter må det være chokoladekage og æblekage ;-)

Grøntsag: Da jeg var barn kunne jeg spise 23 agurker om dagen (ca,hehe), og den grøntsag er stadig en af favoritterne. Og jeg kan egentlig lide de fleste, dog synes jeg ikke særlig godt om rød peber..


Frugt: Hmm her må favoritterne være clementiner, bananer, jordbær, ferskner og blommer...

Film: Åh gud, don't get me started! Vi har SÅ mange film! Over 300 er mit bud.. Og jeg elsker at se film - især med kæresten :-) Favorit-genren er gyser! (der findes desværre bare ikke så mange gode..)

Serier: Ja og her er jeg så narkoman.. For bare at nævne nogle af dem jeg har købt på dvd: Lost, Kongen Af Queens, Gilmore Girls, Strisser på Samsø, Rejseholdet, Desperate Housewives.. osv..osv..osv.. Serier er det bedste !!

Te eller kaffe: Te ryger kun ned når jeg er syg og skal have kamillethe med honning. Ellers står den på kaffe - og det er kaffe i alle afskygninger! Der er en grund til at min Senseo er én af mine yndlingsting i køkkenet ;-)

Ugeblad: Hmm læser egentlig ikke rigtig ugeblade, men abonnerer på Woman..!

Strand-, ski eller storby ferie: Well indtil videre har jeg kun prøvet skiferie, og det er bestemt ikke min kop te! Jeg blir hidsig på de skide ski!!! Men flot det er det da - altså landskabet i fx Norge..!
Til februar skal jeg jo til Egypten (nå er det rigtig Tina?! hehe), og lige umiddelbart tiltaler det mig ikke VILDT meget at skulle ligge og glo på en strand en hel uge.. Meeen nu må vi jo se om jeg skifter mening,hihi.. Og storbyferie - puuh ha, det ville jeg slet ikke have råd til - jeg ville jo shoppe amok!!!

Øl eller vin: En iskold Tuborg er altid godt! Jeg nyder også at drikke kold god hvidvin, eller en lækker flaske rødvin..

Sport: Dyrker jeg absolut ikke! - selvom jeg burde..(indsæt flov smiley), men til gengæld er jeg vild med at svømme og cykle!

Nu vil jeg tagge.. hmmm.. Natasha, Mille og Susie .

søndag den 17. januar 2010

Aftenen igår

Da datteren vågnede lidt over 15, kom min veninde som lovet. Vi hyggede nogle timer på børneværelset, hvorefter jeg smuttede i køkkenet og lavede laks (stegt på panden), blandede rodfrugter (der havde ligget i marinade - olie, krydderier og sirup - hele dagen) i ovnen, en lækker grøn salat, og lidt "hjemmelavet" toastbrød med pesto og revet ost.. MUMS! Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder..

Da datteren ENDELIG sov, efter en laaang kamp, satte veninden og jeg os i sofaen med en flaske vin og lidt sødt til ganen.. Og så tændte vi for computeren, hvor min veninde så pludselig siger; "Hey.. Kan du lide sådan nogle spil hvor man skal finde ting?!" Øhh ja, det tror jeg nok jeg kan!!
(Spillene hedder rigtigt Hidden Objects Games)

Siden som veninden er totally-in-love-with hedder: http://www.bigfishgames.com/ og den er fantastisk! Jeg kunne bruge timer, uger, måneder, år derinde! Desværre ville det blive ret dyrt for mig i længden.. :-(
Det er sådan at man kan prøve hvert spil i ca en time, og derefter kan man så vælge at købe sig til resten.. Meget smart (for ejerne) egentlig.. Men en smule irriterende når man sidder godt opslugt af et super spændende spil, og så BUM, din free-trial er overstået..! Øv.. Men så kan man jo hoppe videre til næste interessante spil ;-)

Så, ja, vi havde en dejlig aften, og som altid, glæder jeg mig allerede til næste gang vi skal ses !

torsdag den 14. januar 2010

MustHave - GOT IT !

For et par dage siden kom jeg helt tilfældigt til at lure ind i en telebutik (gør jeg ellers aldrig..!), og der, lige midt i det hele så jeg en lille diamant! Den var lilla, smuk og heeeelt fantastisk !
Jeg besluttede mig ret hurtigt for at den måtte jeg eje!

Nu, få dage efter, sidder jeg med den i hånden ! Weee..
Jeg er lykkelig !


Og jeg endte endda med kun at slippe 1,- OG få et meget billigere abbonement - fedt !

onsdag den 13. januar 2010

MÅ..HAVE..DENNE..

Igår var jeg hjemme ved min veninde for at hygge og sludre, og det var skønt :-)

Men jeg skal jo til Egypten (som I vistnok snart har fattet,hihi) men jeg har intet badetøj :-( Min veninde fik mig så til at prøve hendes badedragt, for kunne jeg passe den, måtte jeg låne den!!
Men desværre var den for stor, men guuuuud hvor var den fantastisk!!





"skum-holder" (ucharmerende ord maybe,hihi) som holder det hele på plads..



Fin lille detalje på siden..



Det smukke mønster..

Kære læsere, hvor finder jeg en sådan badedragt??

Kålsuppekuren

Blev så kun startet halvt igår, så idag er den rigtige start :-)


Grøntsagerne er snittet og er klar til at blive til suppe :-)



Vand, boullion og krydderier er tilføjet - op at koge !



Fæææærdig - Mmm.. Dufter dejligt !

mandag den 11. januar 2010

Jeg elsker mit liv

- i hvert fald lige nu,hihi..

Jeg skulle jo som bekendt til møde på Jobcentret idag! Og det gik bare perfekt !
Damen fortæller mig at der er 3 muligheder;

1. Møde hver dag fra 9-14 på et jobcenter lidt længere væk, og "lære" at skrive ansøgninger og cv'er.
2. Tage en "mini-uddannelse" på en tankstation..
3. Ikke møde nogen steder hver dag, men derimod have en job-coach som guider mig videre til hvad jeg skal..

Gæt hvilken mulighed hun mente var bedst til mig??

Jep, det blev nummer 3, og det er jeg lykkelig for !! Nu skal jeg bare vente på at min kommende job-coach ringer, så mødes vi på en cafe, drikker noget kaffe, og snakker om min fremtid.. Skøøøønt :-)

Jeg er glad, for det var uden tvivl den bedste løsning. Så føler jeg også at jeg får brugt mig selv lidt mere, forstået på den måde at jeg så selv skal gøre noget for at finde drømmejobbet, eller drømme uddannelsen, og det er fedt !!!

Stort knus fra mig til alle jer !!

Og forresten - infomødet om Egypten igår gik rigtig fint, jeg fik fortalt svigerforældrene at jeg altså var ret så nervøs, og de var bare så søde.. Vi fik talt om alt det praktiske, nu mangler der kun et par småting som jeg får svar på indenfor de næste par dage - dejligt :-)

EGYPT HERE I COME !!

søndag den 10. januar 2010

Soon ready for Egypt !?

- selvom det blir jeg vist aldrig rigtig..

D.18.februar tager vi (kæresten, datteren og jeg) afsted til Egypten sammen med kærestens mor, far, storebror (+hans kone og 2 børn). Vi skal være afsted i en uge og bo på et kæmpe luksus hotel med all-inclusive. Jeg kan simpelthen ikke overskue det..
Men det er nok fordi jeg aldrig har været ude og rejse før.. Eller jo, jeg har været en uge i Skotland da jeg gik i 10.klasse, i Norge, Sverige og Tyskland..
Så jeg har aldrig prøvet at bo på et hotel, have roomservice, bade i pools osv osv.. Det blir virkelig underligt..

Og jeg tror også det er derfor jeg ikke rigtig glæder mig, eller dvs det er jeg begyndt at gøre en smule. Men faktisk kun fordi jeg fryser så frygteligt her i DK, og så er tanken om ca 27grader jo meget rart..
Men jeg frygter for flyveturen med et barn på 15måneder, jeg frygter for så meget vand omkring så lille et barn.. Åh.. Men jeg burde jo være taknemmelig, det er en gave fra kærestens mor fordi hun fylder 60 lige om lidt.. Og at få en sådan tur med alt betalt, gratis smidt i nakken - det burde man vist blive glad for, right?

Anyway, så skal jeg i hvert fald lige have tabt mig lidt inden vi skal afsted, og derfor starter jeg på den berømte kålsuppe kur på tirsdag.

Opskriften kommer her:

7 dage - 7kg (for det virker sgu!)

Kålsuppen:
1 hvidkål
2 løg
2 grønne peberfrugter
1 bladselleri (hvilket jeg udelader, da jeg synes at selleri er guds straf for at.. Ja, pas, det er ulækkert !)
1 ds. flåede tomater
1 grøntsagsbouillon
1 oksebouillon

Istedet for bladselleri tænkte jeg at tilsætte 2-3 gulerødder.

-Hak grøntsagerne fin - lad det koge med vand så det dækker og lidt til i godt 10min. Lad det derefter simre til grøntsagerne er møre. Der kan tilsættes alverdens krydderier.

Suppen skal spises hver dag - jo mere, jo bedre :-)

1.DAG: FRUGT (undlad bananer)
2.DAG: GRØNTSAGER (undlad majs + tørrede bønner) + 1 STOR BAGT KARTOFFEL
3.DAG: FRUGT + GRØNTSAGER (samme undladelser)
4.DAG: BANANER M. MÆLK (max 8 bananer og max 2 1/4dl skummetmælk)
5.DAG: BØF M. TOMATER (max 6 tomater)
6.DAG: BØF M. GRØNTSAGER (samme undladelser)
7.DAG: BRUNE RIS + GRØNTSAGER (samme undladelser)

NB! Undlad salt ! Drik 1 1/2 liter vand om dagen. Der må drikkes sort kaffe og dietsodavand.
Vej dig 1.dag, 3.dag, samt når kuren er ovre.

Nøj hvor jeg glæder mig til at hoppe på vægten og være 7kg lettere..
Er godt klar over at det ikke er en slankekur, men kålsuppen er ment som en udrenselseskur, og den virker perfekt ! Og jeg har efterhånden brugt den et par gange, og den er en super kickstarter til en "rigtig" slankekur.

Kryds fingre for at jeg ikke er ved at brække mig af suppen efter 3.dagen ;-)

Lidt reklame for mine ting

Ja så er jeg gået igang med at oprette annoncer på Qxl, og indtil videre er der fx kommet disse ting på:


Retro Ray-Ban solbriller



Helt ny, stor "slasket" JJDK taske..
1 stk Sølv, 1 stk Bronze

Det ser spændende ud ikke? ;-)

Følg linket ude til venstre i menuen, og du vil komme direkte til alle de nye annoncer på Qxl !!

lørdag den 9. januar 2010

Bigfoot og Bailey


- eller nærmere Big'Nose' og Bailey (vores lille tossede hund) på aftentur.
Jeg var pakket godt ind, eftersom det jo føles som om det er -23 grader udenfor.. Brrr..

Men selvom det egentlig var for koldt til at gå en lang tur, så havde jeg behov for det.. For lige at clear my mind.. Tænker rigtig meget for tiden..


Hvor vildt det er så mørkt allerede...



Ihh synes det er så hyggeligt at nogle folk stadig lader julelyset være her i januar. Man trænger jo netop til lidt extra "varme" og hygge - tak fremmede mennesker !!



Endnu et af den lille hund der nægter at kigge når "moar" gerne vil tage et billede af ham.. !



Selv stamværtshuset har stadig julelys..
Nøj jeg har været fuld (og dum!) der mange gange..



Ultimativ romantik ! Elsker disse menneskers lille hvide bænk de har stående i forhaven. "pynten" på den blir ofte skiftet, og det er bare så hyggeligt :-)



En glemt julemands-sæk ?!



Home sweet home


Nå nu vil resten af aftenen stå på oprettelse af annoncer på qxl (jeg har fanme mange ting der skal sælges!!), så jeg får travlt..
Husk at holde øje med annoncerne - måske der er noget du kan bruge ;-)

(tjek mine links ude i venstre side!)

fredag den 8. januar 2010

Wish heaven was a place on earth

Kære mormor

Vi var ude og besøge dig idag, mor og jeg. Der er så smukt derude på denne årstid, selvom de fleste blomster og lys som der er blevet sat, er dækket af sne.

Men vi valgte stedet ved søen som vi plejer, så hvis du ser en fin krans med en hvid blomst og lidt andet pynt, et lille tændt lys og et sødt glimtende egern, så ved du det er fra os.

Egernet er fra min datter. Hun hedder Selina og blev 1 år d.17.november. Jeg er meget ked af at I ikke kan møde hinanden, men når hun blir stor nok, vil jeg fortælle hende, at oldemor er i himmelen.
Selina er fantastisk, og jeg er lykkelig for at have fået hende. Hun er altid smilende, meget nem og bare rigtig dejlig. Hendes far har jeg været sammen med i snart 4 år, og han er ligeså fantastisk ! Han siger også engang imellem, at han er ked af han aldrig nåede at møde dig.. Jeg glæder mig inderligt til den dag vi alle ses i himmelen! Du er virkelig savnet mormor !


Jeg håber du nyder tilværelsen og kigger ned på os med strålende øjne, og er stolt af os allesammen.

Jeg sender dig en masse tanker og en bunke knus og kram fra alle dem der elsker dig meget højt !

Kærlig hilsen Tina


torsdag den 7. januar 2010

Bring On The Pain



Kæresten spiller i øjeblikket et latterligt Chuck Norris spil på mobilen, og indimellem kommer der så nogle "smart-ass-bemærkninger" frem på skærmen;


"When Chuck Norris falls in water, Chuck Norris doesn't get wet. Water gets Chuck Norris"

"When the Boogeyman goes to sleep every night, he checks his closet for Chuck Norris"

"Death once had a near-Chuck-Norris experience"

Hmm.. Plat? Eller ER Chuck Norris virkelig så sej?!

onsdag den 6. januar 2010

Smokin' hot

Forleden sad jeg og så Desperate Housewives (jeg er nået til sæson 3) og normalt synes jeg ikke at Edie er specielt lækker, men WOW hvor hun lige overraskede mig;



Er hun lige hot her eller hvad?!