torsdag den 27. august 2009

Noget at fejre...

D.27.august havde kæresten holdt mig ud i 3 år - det skulle sgu da fejres!!

Jeg havde brugt det meste af dagen på at lave en meget fin lagkage, men hold kæft et svineri jeg efterlod mig i køkkenet!!!

Anyway så bagte jeg lagkagebundene selv (har jeg aldrig prøvet før), men de blev rigtig gode og holdt sig friske længe! Og så lavede jeg en chokomoussecreme til det nederste lag, og øverste lag kom jeg hjemmelavet hindbærcreme på.
På toppen af kagen er et meget flot sukker-glasurbillede af Selina og jeg, Bailey, ordene: Suspekt, LOC, the number 23 - en meget personlig kage, til en person der betyder alt for mig!
Der er pyntet med flødeskum, sugarpaste hjerter, marcipan, krymmel og chokolade.
Kæresten blev super glad for den, og meget overrasket :-)

Men da jeg var færdig med kagen, og opvasken fyldte mere end 4 bredrøvede flodheste, tænkte jeg; "Tænk hvis der fandtes én der ville ansættes til at vaske sådan noget op..." For jeg mener, den almindelige dagligdags opvask har jeg intet imod, men den her.. Med skåle alle vegne, skeer, knive, bradepander, røremaskiner, elpiskere osv osv osv.. Puuh jeg orker det bare ikke...!

torsdag den 20. august 2009

Sex And The City i Danmark!!!!

Ja så skete det! Sex And The City kom til Islands Brygge!! Med lidt hjælp fra Zulu Sommerbio.
Og da vi nærmede os pladsen gik det hurtigt op for mig at jeg vist havde glemt at tænke mig om. Klokken var 20.40 og der var FULDSTÆNDIG PROPPET med mennesker!! Nærmere betegnet piger, tøser, kvinder og damer...!!

Vi havde ingen chancer for at finde et godt sted at sidde, så det endte med at vi satte os bag nogle cykler, ja du læste rigtig, BAG NOGLE CYKLER! Så de første 30-45min brugte vi på at rykke vores ivrige hoveder fra side til side i håb om at kunne se scenen ordentligt, irritere os over folk der ævlede på stien (som vi sad på) og ellers bare småfryse om bagdelen..

Da der pludselig stod PAUSE på skærmen skyndte vi os op efter kaffe og popcorn (underlig kombo, men vi frøs og var sultne..!), og da opdagede vi at folk begyndte at gå. Der var pludselig frie pladser på græsplænen.. Eller i hvert fald plads nok til at vi kunne gå igennem og over på den anden side (på den anden sti, ved de andre cykler), men dér kunne vi se MEGET BEDRE!

Vi blev siddende til der var ca. 20min tilbage af filmen, men så blev jeg nødt til at rejse mig og bevæge mig, for AV mine ben, min bagdel og min ryg.. Men hyggeligt det var det vel...!

Denne histories morale: TÆNK DIG OM TINA !!!!

mandag den 17. august 2009

Der var engang

for længe siden;


-Så Let-

græder alle så let?
et lille barn
en hospitalseng
jeg græd
men af glæde
og savn?
men kan man savne noget man aldrig har haft?
prøver at overbevise mig selv
en glæde på andres vegne vil jeg tro
men nej, jeg vil også bare gerne have børn



-Fuck Dig-

(akrostikon digt - hvert enkelt forbogstav nedad danner et ord)


Rend mig!
Underlige dig..
Nu er jeg fri!
Endelig fri for dig..


-Værste Date Ever-

vil hellere spise rå lever
kysse med Buffy
bade i blod
end nogensinde at se dig igen

leve af makrel en hel uge
drikke 10 liter banan milkshake
brække mig i en time
end nogensinde at mærke din hånd på mit lår igen

-Den Rene Sandhed-


Min sommerfe
min vinterengel
Tankernes pure opspind går i krig med min sjæl
Alting smuldrer i håbet om gensidig kærlighed

Min efterårsmus
min forårsbi
Kronisk søvnløshed sidder fast i mine knogler
Ingenting er hvad det først ser ud til