søndag den 13. september 2009

Snotforkølet og tanke-kaos!

Ja som overskriften fortæller, så er jeg snotforkølet og har været det et par dage nu. Nøj det er irriterende! Det starter med at være rigtig slemt om morgenen, efter et par timer har jeg det så nogenlunde, og har fx idag været meget kreativ og aktiv i mit køkken (er igang med min første 3-etagers kage), men så når aftenen falder på, så får jeg det rigtig skidt igen...

Lige nu er kl. 22.35 og jeg kan nærmest ikke trække vejret uden at hoste. Har sgu ærlig talt lidt ondt af mig selv..!!

Den skide kage (som jeg jo synes er sjov at lave) optager konstant mine tanker; "Ej små blomster med gul glasur ville være SÅ flot på toppen..", "De små chokolade-skåle fra Jimmie, fyldt med creme og pyntet med Hyldebær.." osv osv osv.. Næsten helt ærgeligt at jeg laver den kage gratis, for guuuud hvor tager den laaaang tid at lave,hehe..

Tænker også på min fryser, som jeg sidder ved siden af lige nu, da Kasper optager stuen sammen med Rocky Balboa, og den er altså utæt! Altså min fryser.. Eller vores fryser er det vel egentlig. Men der er sjaskvådt på gulvet konstant! Min mor mener det er kondensvand fordi den ikke lukker helt tæt! Jamen fantastisk!!!

Nå dette indlæg er vist ikke specielt interessant, men jeg havde bare lyst til at skrive..!

onsdag den 2. september 2009

Mit nyeste køb

Forleden dag besluttede jeg mig for at kigge lidt på Hennes & Mauritz hjemmeside, og det endte med at jeg fik købt nogle nye fine cocktail kjoler til samlingen (-som vist nok er oppe på ca 48 stk nu...!), 2 cardigans, 1 lilla skjorte til manden, og disse super fede sandaler!!














- som jeg fik for kun 69,95 - det er da et røverkøb!!!


Da de kom ind af døren og jeg viste kæresten dem, nærmest råbte han mig ind i hovedet: "Årh total warrior-kvinde!!" Øhm.. Oki..!?
Jeg er i hvert fald vild med dem, og er igang med at øve mig i at gå i dem,hihi..




Mit andet yndlingskøb skete forleden i Netto, og har intet med mode at gøre, men jeg måtte bare eje dem:


Jeg er, som den opmærksomme tilskuer kan se på det lille stykke pap, nu gået igang med at læse "Forelskede sig til et mareridt" og den er intet mindre end FULDSTÆNDIG FANTASTISK !!!!

Disse bøger fik jeg med hjem for kun 78 kr ialt - elsker billige bøger (når man som jeg har en bogmani kunne det godt gå hen og blive ret dyrt ellers...!)

Æblekage opskrift

Den nemmeste opskrift på æblekage:

Ingredienser:

2 æbler
2 æg
3dl sukker
4dl mel
4tsk vanille
5 skiver marcipan
4tsk kanel
3spsk revede nødder
evnt lidt småt revet chokolade

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker til en jævn masse. Bland derefter mel og vanille i dejen.
Smør et ildfast fad med lidt smør, hæld blandingen i.

Skræl æblerne og skær dem i den tykkelse du ønsker. Placer stykkerne overalt i dejen, tryk dem en smule ned.
Skær nu marcipanen ud i skiver og læg ned iblandt æblerne.
Drys med kanel, sukker og nødder.
Slut af med lidt smør klatter ovenpå.

Bages ved 200grader i ca 30min. Mærk ovenpå kagen (den skal være let elastisk) for at tjekke om den er færdig.

Kan eventuelt serveres med creme fraiche eller vanille is !

Velbekomme!