torsdag den 17. juni 2010

Jeg er træt..

Åhh.. Sagen er den at jeg er på kontanthjælp, og det har jeg været noget tid. Og i den forbindelse blev jeg, for noget tid siden, koblet på en Jobcoach fra SamFocus - og det har virkelig været super!! Bortset fra at der ikke rigtig er kommet noget job ud af det..

Men nu har jeg taget en beslutning - jeg vil rigtig gerne starte på HF til august. Bare 3 enkeltfag, starte stille og roligt op.. Jeg savner bestemt ikke at gå i skole (jeg er ikke så god til så mange mennesker samlet på ét sted), men jeg savner at have lektier for. Jeg savner at skrive opgaver og læse interessante tekster..

Men da jeg så fremlægger ideen for min Jobcoach fortæller hun mig at jeg skal aktiveres nu!! Og det skal ske i Metro i Glostrup! WHAT!??!?!
Jeg havde så min første dag derude idag, og helt ærlig, jeg føler mig ekstremt dum! Jeg laver intet andet end at gå og fylde varer op på hylder, bære pap ud og igen fylde varer op.. Hvad er det liiige jeg skal bruge det til? Jeg snakkede så med min sagsbehandler om at jeg hellere "bare" ville tage et rengøringsjob, eller lign, sommeren over, for at tjene lidt extra penge og sådan.. Hun synes det lød som en rigtig god ide, men da jeg så talte med min Jobcoach slog hun ideen fuldstændig til jorden og sagde at (ikke ordret) hvis jeg ikke blev i Metro ville jeg ingen penge få.. Det vil sige jeg får ikke engang 2-3dage til selv at finde noget..

Jeg er skide ked af det, og har overhovedet ikke lyst til at være derude.. Desuden så blusser min astma også op (som jeg ikke har taget medicin for, i snart 2 år) fordi der er så støvet derude - ikke fedt hvis en ufrivillig "praktik"plads skal ødelægge mit helbred... Snøft..

Jah.. Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette indlæg - men nu ved I hvordan jeg har det lige pt..
Muligvis blir bloggen lidt stille..

Kram...

8 kommentarer:

Emma Lovise sagde ...

Åh hvor lyder det bare træls! Jeg kan godt forstå at du er træt og ked af din situation!
Kram herfra, Emma Lovise

Anja sagde ...

Øv det er da rigtig træls :( Synes altid folk har problemer med kommunerne. Håber du finder ud af det søde :)

Tina sagde ...

Hej Emma Lovise
Ja jeg synes det er så uretfærdigt at de ikke vil lytte til mig.. Jeg beder om sølle få dage til at finde noget selv... Øv..
Tak for krammet - det varmer!

Tina sagde ...

Hej søde Anja
Jah det er dødirriterende at kommunerne gang på gang skal være grund til bekymringer osv..
Jeg håber også at jeg finder på noget meget snart..
Knus!

Tanja sagde ...

De er langt ude til tider de sagsbehandler/dem fra kommunen..

Skal du så på SU?

Så behøves du vel ikke at skulle ud i noget i juli måned da kontanthjælp er bagudbetalt.. Altså når du får penge her d. 30. juni så er det for juni (men du bruger dem selvf... i juli) og til august får du jo så bare SU for august.. da det er forudbetalt..

Sådan gør jeg her.. Får lige kontanthjælp her d. 30. juni også har jeg ellers ferie helt frem til d. 19 august hvor jeg begynder på VUC :) Hvor jeg gerne skulle begynde på SU fra starten af august..

Tanja sagde ...

Sende dig en besked.. ved ikke om du fik den?

Tina sagde ...

Hej Tanja

Hmm.. Jeg er ikke sikker på at jeg er helt med,hehe...

Men nu har jeg vist nok fået job indtil slut august og HF, så det er jo perfekt!!!

Tanja sagde ...

Dejligt.. Tillykke ;)

Det jeg mente var bare at hvis du starter op på VUC til august på SU så behøves du ikke at være i aktivering hele juli måned.. Med mindre man selvfølgelig gerne vil have både SU og Kontanthjælp-penge i august måned... Hvilket selvfølgelig ikke er dårligt.. Jeg gad det bare ikke :)

Men så det vel os slut med kontanthjælp hvis du har fået arbejde?