fredag den 9. april 2010

Dumme tanker...

Jeg har det meget svært med ekskærester. Og forleden dag da datteren og jeg stod og ventede på toget, så jeg én af dem. Godt nok ikke min egen, men mandens. Men helt ærlig, hvilken forskel gør dét? Det er stadig én af dem. Dem som jeg mener burde bo på en øde ø laaaangt væk fra os allesammen!

De tanker der normalt farer igennem mit hovede når jeg ser en ekskæreste til manden (eller hører om én), det er; "Gad vide om han nogensinde savner hende?" "Er hun pænere end mig?" Osv osv osv.. Det er sgu da tosset!! Især når man gentagne gange får at vide at man er fantastisk, smuk, dejlig and so on. Hvorfor kan man så ikke bare tro på det?!

Ser jeg mine egne ekskærester får det mig jo tilbage (heldigvis kun inde i mit hovede) til en tid jeg ikke har lyst til at mindes - der er jo en grund til at vi ikke længere er sammen. Og som du også kan læse her (den artikel jeg nævnte i et tidligere indlæg) så har mine break-ups være ret slemme ! Derfor ønsker jeg ikke at se dem når jeg bevæger mig rundt omkring. Men sommetider så sker det jo..

Og jeg kan mærke at jo ældre jeg bliver, og jo længere væk jeg kommer fra fortidens spøgelser, jo nemmere bliver det at tackle disse skod-situationer! Og det er jo rart.. Men for helvede hvor har jeg bekymret mig meget, råbt meget, grædt meget, over fucking latterlige ekskærester!!!

Men jeg er glad for at tingene ændrer sig. For den dag på stationen fik jeg ikke engang ondt i maven (som jeg plejede at få - i ved den der, puuh ha hvor har jeg ikke lyst til at se én min kæreste har været sammen med..) og jeg ved godt at det jeg skriver nu, det er små-tarveligt, en smule barnligt, og måske i virkeligheden overhovedet ikke interessant for nogen som helst, men jeg blir nødt til det! Hun stod med en kæmpe McDonalds pose (klokken var 8 om morgenen!!), og Den Gyldne Måge her i Søborg servererer ikke morgenmad - så hvad i alverden har hun lige haft i den pose? Frokosten? Eller måske hun bare synes at posen var så fin at hun var nødt til at bruge den som taske?! Ej, jeg sagde det jo - det var en ligegyldig ting.. Og så alligevel ikke - for det var faktisk med til at jeg tænkte, "Hey, min mand er sgu da steget nogle grader siden hende der,hehe" - og så havde jeg det faktisk helt godt med mig selv !

I må gerne synes at jeg er direkte ondskabsfuld og meget barnlig ved at skrive ovenstående - men sådan er verden jo ikke? Er man tyk og ser en der er tykkere, så får man det bedre med sig selv.. Det er vel også derfor at vi konstant bliver tiltrukket af alle de programmer i fjernsynet om folk der har det skidt eller svært - for så har vi det pludselig ret godt selv !!

Hvordan har I det med ekskærester?

Ingen kommentarer: